søndag den 27. november 2011

Chainsaw Eaters



Chainsaw Eaters (2008-nu) er et dansk synthesizerdrevet post-punk band, der er en del af Red Tape scenen, hvis bands ofte tager udgangspunkt i 1980'ernes mere nuancerede, ikke-traditionsbundne og eksperimenterende post-punk scene.

Chainsaw Eaters leverer tykke dystre synthesizer flader og groovende meditative beats. Vokalen er desperationsfyldt og krængende, og bandets numre stiger gradvist i intensitet mens synthesizerfladerne tilføjes en foruroligende og kaotisk støj.

Chainsaw Eaters er inspireret af danske bands som bl.a. Sods, Ballet Mécanique og Before og udenlanske bands som Joy Division, New Order, DAF og The Cure (i bandets mest gloomy periode - især referencer til "Faith" pladen).

Bandets sange har titler som "German Neon Love", "Dawn of Desolation" og "The Execution" og udtrykker lige dele desperation og weltsmertz uden dog at blive overmåde depressive eller patetiske - numrene har en mere forløsende karakter, ofte flankeret af et tydeligt 1980'er-inspireret groovende uptempo beat og kæmpe store episke synthesizer klangflader.

Duoen består af bandmedlemmerne Kim Wolf Andersen på leadvokal og synthesizer, og Lars Buch Laursen på trommer. Bandet har spillet på bl.a. Warehouse 9, Club Faust, Dödsmaskinen, Spektakel, Bumzen, Drone, Studenterhuset, Loppen, Rust og Huset i Magstræde, bl.a. til "A Scream in the Dark" festivalen samt rundt om i Danmark.

Chainsaw Eaters var fra 2-14. marts 2011 på en europaturné, der omfattede Danmark, Tyskland, Frankrig, Belgien, Schweiz, Polen og Tjekkiet sammen med post-punk bandet The City Kill.

Gruppens plader udkommer på det udtrykte anti-kommercielle pladeselskab Red Tape, der nemt leder tankerne hen på et tidligere dansk pladeselskab som Irmgardz.

Links



Ingen kommentarer:

Send en kommentar